Regeringens tilbagetrækningsudspil

Regeringen har udsendt et tilbagetrækningsudspil "Flere år på arbejdsmarkedet", hvor fokus er på løsning af samspilsproblemet.

Der foreslås en ændring af aldersopsparingen, så der kan indskydes op til 50.000 kr. årligt de sidste 5 år før pensionsalderen. Udbetalingerne kan ske som enten sum, rate eller livrente. Udbetalingerne aftrapper ikke offentlige pensioner. Det maksimale indskud på aldersopsparingen for yngre aldersgrupper sænkes til 5.000 kr. Der afsættes en ramme på 2 ½ mia. kr. til yderligere løsning af samspilsproblemet ved fx øget fradrag for pensionsindbetalinger. Udbetalingsperioden for nye pensionsordninger ændres fra 5 år til 3 år før folkepensionsalderen, og der indføres en tvangsopsparing på 2 pct. for alle personer i den erhvervsdygtige alder, der ikke selv sparer mindst 6 pct. op. Selvstændige er dog undtaget. Herudover foreslås andre tiltag, der skal forlænge tiden på arbejdsmarkedet, herunder en ændring af reglerne for opsat folkepension.

Hele tilbagetrækningsudspillet kan læses her  

 

 

Information fra foreningen

Dagens presseklip
vedr. den finansielle sektor

I et debatindlæg i Børsen skriver Kent Damsgaard, adm. direktør for Forsikring & Pension, at den kommende regering og særligt den kommende erhvervsminister bliver afgørende for forsikrings- og pensionsbranchens fremtid...
Kilde: Børsen