Notat vedr. artikel i Økonomisk Ugebrev bragt den 31. oktober 2011

02-11-2011 10:54:10

Økonomisk Ugebrev bragte den 31. oktober 2011 en række artikler, hvor der langes hårdt ud efter pensionsmæglerne. Artiklerne er beklageligvis præget af fejl og usandheder, og disse er nærmere gennemgået i dette notat.

Notat vedr.

Økonomisk Ugebrev nr. 35 af 31. oktober 2011.

 

Ugebrevet, der denne gang er en slags temaudgave vedrørende pension, langer hårdt ud efter pensionsmæglerne, og Forsikringsmæglerforeningen finder det derfor magtpåliggende at kommentere artiklerne, der både indeholder fejl og usandheder, ligesom de er opsat på en sensationsmæssig måde, der miskrediterer branchen.

 

Forsikringsmæglerforeningen arbejder stedse for, at medlemmerne leverer professionel og uvildig rådgivning til pensionskunderne med det formål at skaffe kunderne mere værdi, og derfor finder foreningen det vigtigt, at også omverdenen informeres korrekt om mæglernes virksomhed.

 

Snyd med pensioner for op imod 100 mio. kr., side 1 og 2.

Forsikringsmæglerne beskyldes for at medvirke til at virksomhederne snyder med deres ansattes pension i form af særlige klientkonti (hvorpå der opspares overskud eller opsamles underskud fra de beløb, der af pensionsselskaberne indbetales til dækning af mæglernes arbejde).

 

Finanstilsynet har i oktober 2011 levet en omfattende undersøgelse, som frikender pensionsmæglerne for at have overtrådt gældende aftaler.

 

På de pågældende klientkonti er for hovedpartens vedkommende opsamlet overskud, som ellers ville være havnet hos pensionsselskaberne. Pengene er dermed kommet kunderne/medarbejderne til gode frem for at havne i lommen på pensionsselskaberne.

 

Et enkelt pensionsselskab, som har udbetalt overskud til virksomheden, er dog blevet påbudt at ophøre med dette.

Sagen blev oprindeligt startet med påstand om, at mæglerne anvendte klientkonto ”metoden”, dels til at få flere opgaver selv, men også for at ”bistå” virksomhederne med at få andel i deres medarbejders pensions overskud.

 

Det faktuelle i denne sag er:

 

·      Klientkonto blev startet op fordi nogle pensionsselskaber ikke kunne afregne det vederlag, som virksomhed og mægler havde aftalt til trods for, at pensionsselskaberne var forpligtet hertil efter loven. Overskuddet blev derefter samlet op på en konto og det beløb som var i overskud i forhold til mæglerens vederlag blev herefter udbetalt til virksomheden.

 

·      Ud af ca. 2.000 pensionsaftaler var der på opgørelsestidspunktet 89 klientkonto aftaler.

 

·      I de 89 aftaler var der kun 8 som havde genereret et overskud. I 5 af disse går overskuddet direkte til medarbejderne.

 

·      I de resterende 3 aftaler er overskuddet tilbagebetalt til virksomheden, hvor beløbene så vidt Forsikringsmæglerforeningen ved er anvendt til inddækning af tidligere års underskud eller til personalegode af forskellig art.

 

·      Alle aftaler er administreret i overensstemmelse med loven og med det formål for øje, at tilsikre kunderne den største værdi.

 

·      En mæglers aflønning sker i åbenhed mellem kunde og mægler. Mægleren kan ikke oppebære uoplyste indtægter – det ville ganske enkelt være ulovligt.

 

De udsagn, som Økonomisk Ugebrev fremfører om

 

·         at forsikringsmæglernes praksis er ulovlig,

·         at pengene konsekvent udbetales i strid med loven, og

·         at man har delt pengene med virksomheden,

 

er ikke bare tendentiøse men også direkte usande.

 

Mæglere tjener mest på at anbefale høj risiko, side 11.

 

Også i denne artikel kan der konstateres fejl:

 

·      Der nævnes ”interessekonflikter”, hvilket igen er usandt alene af den grund, at kunden og mæglerne altid på forhånd har aftalt vederlaget, hvilket er Økonomisk Ugebrev bekendt. Faktum er, at vederlaget drøftes én gang årligt og afstemmes 100 % med kundernes ønske til rådgivningsydelser. Mæglerne har med kløgt og held været bannerfører for at nedsætte fondsomkostninger for kunderne i selskaberne. Dette kommer kunderne/medarbejderne til gode men er selvfølgelig ikke sjovt for selskaberne.

 

·      I artiklen udlægges det som om, mæglerne har en interesse i at foreslå noget som tjener dem selv bedre end kunderne. Intet kan være mere forkert – en mægler SKAL altid vejlede sin kunde så denne opnår absolut mest værdi for pengene. Alt andet strider imod lovgivningen.

 

Provisionsstop kan tvinge mæglerne til salgsrolle, side 12.

I artiklen tegnes et billede af en pensionsmæglerbranche, som er i risiko for omfattende indskrænkninger. Billeder er efter Forsikringsmæglerforeningens opfattelse et ganske andet i Danmark.

 

Situationen i Danmark er den, at der eksisterer et ganske stort markedsudbud på pensionsopsparingsområdet. Samtidig kan der for den enkelte pensionsopsparer være betydelige indtjeningsgevinster og fordele at hente, hvis man bruger en uvildig rådgiver, hvad en pensionsmægler som bekendt er.

 

·      Pensionsmægleren kan med sit omfattende markedskendskab og sin viden om de enkelte selskabers specialer, sikre at kunden får et væsentligt merudbytte.

 

·      Pensionsmægleren aftaler sit vederlag i en aftale direkte med kunden. En aftale som samtidig specificerer, hvilke opgaver kunden skal have udført. Så længe at kunderne oplever at pensionsmægleren tilfører dem mere end de selv er i stand til, vil der også være kunder hos forsikringsmægleren.

 

Mæglere: Pensionsselskaber vil give tilskud, side 13.

 

I artiklen nævnes ”camouflerede provisioner” som fører til at mæglerne bliver farvet i deres rådgivning.

 

Pensionsmægler Jørgen Svendsen bliver citeret for at kræve en skærpet oplysningspligt, således at mægleren skal fortælle kunden hvad han tjener ved valg af forskellige selskaber.

 

Herudover tales der om kampe bag kulisserne for at få adgang til selskabernes tilskud.

 

Det er et faktum

 

·      at en mægler kun har en samarbejdspartner, nemlig kunden. Kunden og mægleren aftaler vederlaget og opgaverne. Mægleren kan og må ikke få betaling fra pensionsselskabet,

 

·      at påstande om ”camouflerede provisioner” og om forskellig betaling fra selskaberne derfor er forkerte og vildledende, og

 

·      at et såkaldt egenkapitaltilskud ydet af pensionsselskabet i forbindelse med etablering af en firmapensionsordning IKKE går til mægleren, men til kunden/medarbejderne.

 

Pensionsmæglere hårdt pressede på indtjening, side 14.

I den sidste artikel tales om tilbagegang, om at flere kunder der fravælger mægleren, om faldende overskud, om at de globale ejere hiver flere penge ud af de danske datterselskaber, og om at Willis har mistet 15 % af omsætningen på pensionsforretningen. Alt i alt et billede, som fremkalder tanker om krise.

 

 

Forsikringsmæglerforeningens holdning hertil er følgende:

 

·      Det er korrekt at branchen oplever stilstand som følge af den globale krise som verdens økonomien befinder sig i.

 

·      Det er branchens opfattelse, at krisen for mæglerne ikke er værre eller bedre end for andre brancher.

 

·      Det er branchens opfattelse, at der til stadighed efterspørges professionel og uvildig rådgivning på pensionsområdet.

 

For så vidt angår de enkelte medlemmers overskud og omsætning henvises direkte til disse.

 

Den 1. november 2011

 

FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN